Hey guys!
Har skrevet denne øjenvidne-beretning til vores medlemmer i Copenhagen SC. Men, I skal ikke gå glip af den så derfor poster jeg den lige her:
Håber det er OK - I kan jo lære noget dansk ved at læse det;-;-)
***************** Rally Scandinavia 2007 var det sidste i trilogien af Rally Scandinavia for denne gang. Rally Scandinavia eksisterede så vidt vides tilbage i 60´erne og havde derfor ligget stille over en lang årrække indtil vores kære venner i Svenska Scooterklubben tog idéen op igen.
I år var CSC repræsenteret i stort antal (8 m/k) - faktisk den største danske delegation siden de glade dage med Run&Race i Göteborg. Vi havde aftalt at køre derop i to biler (ca. 400km) med scooterne i en stor trailer. På den måde kunne vi komme en smule hurtigere derop, slippe for evt. dårligt vejr og alt i alt ankomme mere veludhvilede.
Fredag eftermiddag gik turen så mod det gamle land. Efter kyndig vejledning af næstformanden og hans lovprisninger om de dejlige øltilbud på færgen satte vi kurs mod Helsingør. Efter 2 timer var vi endelig i Helsingborg - kø på motorvejen satte en eftertrykkelig stopper for vores fremmarch - men øl det fik vi;-)
Træffet afholdtes i Ljungskile 70km nord for Göteborg og vi arriverede ved 20-tiden og blev indskrevet. Træfstedet var superfedt - en gammel kaserne, med masser af barakker placeret på et stort areal. Masser af plads til gymkana, burnout og andere scootertypiske events.
Vi pakkede hurtigt ud og gik mod baren for at få noget at spise. Vi talte kort om, hvorvidt vi overhovedet kunne få noget på det tidspunkt, men hurtigt indtraf weekendens første optur. Man havde outsourcet køkkenet til en stribe gæve tøser som lavede maden til de fremmødte på restaurationsmanér. Ikke noget med gammel gryderet som havde stået på blusset siden morgenstunden. Istedet 4 forskellige hovedretter som blev tilberedt efter bestillingen. Vi gik ombord i husets burger med håndskåne fritter og chilimayo. Helt suverænt!!!!!
Herefter var vi klar til at hilse på alle vores venner og bekendte fra sverige og norge og lidt øl skulle vi også ha´. Det blev en aften med masser af øl, musik, dækspark og hvad der ellers hører til. Og da det blev sengetid kunne man bare drysse over i sin seng - for der var sengepladser til alle (formedelst 100 svenske pr. overnatning). Mit væg-til-væg smil var fuldendt da jeg lagde mig. Det var suverænt med en varm seng.
Lørdag morgen og formiddag gik med at hilse på endnu flere af de fremmødte (sverige, norge, holland, tyskland og østrig var bare nogen af de fremmødte nationer). Især var det virkelig fremrangende at møde Rob og Øyvind som jo begge er meget aktive her på vores forum. Der var naturligvis også en række dæk der skulle sparkes - det fik vi også klaret.
Kl 13 startede træffets ride-out - en lidt kort tur på kun 30km. Vi kunne sagtens have kørt 3 gange så langt.
Vel hjemme igen startede træffets gymkana - en konkurrence i præcision, vovemod og kaste-evner;-) Jeg kan ikke beskrive konkurrencen for det er den simpelthen for kompleks til - men det indvolverede scooter, bananer, en abemaske med bind for øjnene etc. etc.
Og for team Copenhagen Sucker Club (også kendt som Copenhagen Sauna Club) blev den et tæt opløb. Kun via svensk snyd lykkedes det et andet hold at vinde lige for næsen af os. Lykkeligvis vandt vi abemasken som på hjemturen havde stor underholdningsværdi.
Resten af eftermiddagen blev fordrevet med afslapning udendørs - solen skinnede lejlighedsvis. CSC havde også åbnet vores salg af tshirts i et par timer og salget gik strygende. Efter at have nettet sig lidt startede lørdagens fest så småt - endnu en gang med et dejligt besæg i træffets restaurant - denne gang for at nyde deres fortolking af pasta carbonara. Igen en god oplevelse . Herefter var det tiden at stimle sammen omkring dyno´en hvor Simon virkelig vred hanen om på sin px177 GL. Sikke et moment - inden længe havde Simons velvillige leg med gassen smadret den medbragte dyno. Sådan skal det gøres.
Resten af aftenen gik med det som en god aften skal: fis og ballade, burn out, øl og hiphopper-smøger, live musik, cool DJs. Kronen på værket var aftenens præmieoverrækkelse: CSC belv valgt som årets klub pga. vores store fremmøde. Det var superfedt!!!!
Kl 0330 var undertegnede grydeklar - væg-til-væg smilet var intakt.
Søndag morgen er altid sådan lidt kedelige - folk begynder at vende næsen hjemad allerede tidligt på morgenstunden. Efter en svensk morgenmad (tørt brød med skinke og ost) pakkede vi også vores scootere i traileren og kl ca. 11 gik turen hjemover mod Dannevang. Vi var tilbage efter en dejlig køretur med indlagte stop på den gyldne måge kl 17.
En stor weekend var overstået - tak til alle vores svenske kompissar for det gode træf (især Bea og Mamba). Vi lover at komme endnu flere til næste års Euro Lambretta i Karlskrona.
Ting som jeg i sær vil huske:
Banankast/abe-gymkana
Svens choppertur op af handicapslidsken og ind på dansegulvet
Svens choppertur ud af lokalet igen
Svens tur i sidevogns-vespa
Verdens grimmeste joint;-)
Är väl på tiden att jag börjar posta lite här...har ju lurkat runt sedan forumet startade mer eller mindre.
Börjar med att sekunda att årets RS var grymt! Roligaste runnet i år, i alla fall för min del! Efter att ha tvingats ta bilen för en gångs skull förstår jag plötsligt förstår jag varför vissa väljer att åka på träff efter träff utan scooter!
Bidrar också med lite bilder...ni kan hitta dem här!
RALLY SCANDINAVIA IN MOTION!!!
Nu finns det en CD med 40 minuter rörliga bilder från årets RS, den kostar 20:-inkl porto, är du intresserad av en sådan maila Olof på ts1@lambrettaclub.tk